CampusBad Flensburg

Flensborg Avis 08.04.2008

Politikere ser på svømmehal-klage

FLENSBORG. Klagen mod licitationen om Flensborgs ny svømmehal havner nu alligeve hos delstatsregeringen. Det bekræfter erhvervsministeriet i Kiel. En af deltagerne i licitationen, Deyle-gruppen i Stuttgart, har klaget mod licitationens resultat hos delstatens "Vergabekammer".

- Kammeret har nu fem uger til at tage stilling til klagen, siger erhervsministeriets talsmand, Harald Haase.

Sagen foregår som en retssag, hvor begge parter bliver hørt.

- Resultatet kan være, at licitationen er i orden. Hvis den ikke er i orden, skal den enten startes helt forefra igen, eller også skrues forløbet lidt tilbage, siger Harald Haase.

Det sidste vil betyde, at licitationsforløbet genoptages på et tidligere stadium igen, eventuelt med de samme bydere.

Deyle-gruppen klager over, at der i licitationen var tale om et rent sportsbad, mens en tilbudsgiver fik ordren på projektet, som nu rummer et bad med wellness, badeland og sauna.

Både erhvervsministeriet og indenrigsministeriet erklærede i sidste uge overfor Flensborg Avis, at det ikke længere er muligt at gøre indsigelse til myndighederne. Den eneste vej er en retssag, sagde de dengang.

Dirk Thöming


Zur Firmenübersicht Wolfgang Tober

Bodden-Therme Ribnitz-Damgarten: Thermen-Chef Wolfgang Tober soll Geld zurückzahlen


Presseübersicht Campusbad Flensburg