Fördeland Therme Glücksburg

Presse Fördeland Therme Glücksburg


Flensborg Avis 29.12.2006

Dyrt at bade i Lyksborg

Fritid. Prislisten for byens ny, private svømmehal offentligjort. Ejeren taler om priser på mellemniveau.

LYKSBORG. Indtil for tre år siden kunne forældre i Lyksborg sende deres børn i den lokale svømmehal med to en halv euro i lommen. Når det ny badeland åbner til foråret, er prisen tredoblet, og opholdet er tidsbegrænset. Hvis en familie med to børn på en almindelig hverdag vil nyde en tur i Fördeland Therme, slipper de ikke ind for under 50 euro, med mindre de har sikret sig et rabatkort.

- Vi tjener ikke penge på driften af selve svømmehallen, men udelukkende på de andre serviceydelser. Når vi sammenligner vore priser, så ligger de på et mellemniveau, forsikrer badmanager Hermann Roks.

Chefen for byens TuristService-Center, Jürgen Wolf, var forundret over prisniveauet. Han er dog blevet klogere. Han har bedt en af sine medarbejdere om at undersøge priserne på tilsvarende bade- og wellness-tilbud i Slesvig-Holsten. Og han bekræfter, at priserne ikke er høje.

Det er blevet kritiseret, at flere kommuner i Sydslesvig udskifter deres kommunale, billige svømmehaller med private dyre tilbud. Vandentusiaster har billigere alternativer såvel nord som syd for grænsen - men så skal de køre efter dem. Peter Volgmann

Læs mere i den trykte avis


Presse Fördeland Therme Glücksburg