Ferienresorts, Erlebnisbäder, Einkaufszentren - eine Millionen-Abzocke?

Fördeland Therme Glücksburg

Presse Fördeland Therme Glücksburg


Flensborg Avis 03.07.2007

Regnvejr skyller penge i kassen

LYKSBORG. - Vi havde en meget uheldig start. Et par dage efter åbningen gik en varm april os i bedene, siger Hermann Roks, driftsleder hos Fördeland Therme i Lyksborg.

Efter at det ny svømme- og saunaland var åbnet i foråret, kom der langt færre besøgende end anslået. For april er endnu sæson for svømmehaller. Derefter kom der en varm maj, og publikum udeblev igen.

Nu - til Hermann Roks held - vendte vejret op og ned på forår og sommer, og det er både koldt, regner og blæser.

- I det øjeblik, det er lidt overskyet, så kører det hos os. Vi opnår især fantastiske tal for saunaen, siger driftslederen.

Mellem 660 og godt 800 besøgende per dag i de seneste to weekender og ligeledes knap 800 besøgende i foregårs, da regnen øsede ned, er de aktuelle gode tal.

- Gennemsnittstallet siden starten i april ligger nu ved 430 besøgende, og der er et godt stykke ad vejen endnu til 720 besøgende per dag. Men der er ifølge Hermann Roks slet ikke sæson.

- Den starter først i oktober og fortsætter til april igen, siger han.

Dirk Thöming


Presse Fördeland Therme Glücksburg