Fördeland Therme Glücksburg

Presse Fördeland Therme Glücksburg


Flensborg Avis 27.11.2004

Nu får Lyksborg sit vandland

Badelandsprojekt underskrevet på rådhuset i går.

LYKSBORG. Der var glæde og lettelse at spore hele vejen rundt om bordet, da Lyksborgs kommende badelandsprojekt i går blev lanceret under det fornemme navn Åkandeterme (Seerosentherme).

Det er projekteringsselskabet Deyle fra Stuttgart, der får overdraget ansvaret for det endelige badprojekt. Det kommer til at stå i en samlet sum på 14,2 mio. euro, hvoraf halvdelen kommer fra EUs regionalmidler, mens delstaten og staten hver skyder fire procent af byggesummen i foretagendet.

Der ventes 250.000 årlige besøgende med høje spidsbelastningsperioder om sommeren og færre i vintermånederne. Et svømmebassin på 25 meter med fem baner bliver termens sportslige attraktion, mens mindre varmtsvands-bassiner med rutchebaner og attraktive udenomsanlæg skal trække et bredere familiepublikum til Lyksborg. Sauna-, massage- og wellnessfaciliteter runder tilbudspaletten i det 3000 kvadratmeter store projekt af.

Projektet skal udliciteres på europæisk plan, så Deyles medarbejdere arbejder først og fremmest på at få bygningsskitseringen færdig til ultimo januar 2005. To måneder senere skal byggeopgaven så tildeles vinderne af licitationen, og så håber ordregiverne at kunne kaste sig i bassinerne i Lyksborg i foråret 2007. Til den tid har byen været uden svømmebad i fem år. 40 personer ventes at finde ansættelse i det samlede badkompleks.

Et egnsprojekt

Beslutningstagere fra hele Flensborg-Lyksborg regionen var på plads omkring bordet på rådhuset i Lyksborg, da der var kontraktunderskrivelse på det ny badprojekt. Den brede politiske skare skullle symbolisere, at kurbadebyens omegnskommuner bakker op om byggeriet, men der har været problemer med at holde fælles fodslag undervejs.

Andre byer følte sig en overgang lige så berettigede som Lyksborg til at opføre et regionsdækkende badeland. Udover problemer med at finde et egnet projekt og gennemførelsen af planlægningsfasen har borgmester John Witt og hans medsammensvorne haft rigeligt at se til med også at overbevise politikerne i nabobyerne om, at Lyksborg var den bedst egnede vandlandsby.

John Witt lod da også tankerne gå tilbage til badbyggeriets spæde start fra dengang i 1998, da det for alvor stod klart, at et nyt badbyggeri var nødvendigt for at sikre kurbadebyens turistmæssige attraktivitet.

Dengang blev det storstilede Waikiki-badprojekt kuldkastet af en hel gruppe borgere, der dannede protestforeninger og løb stormløb mod forvaltningen i bestræbelserne på at slippe for det, mange antog som en uvederhæftig samarbejdspart.

Senere kom Damp/Agitalis-projektet ind i billedet med planer om opførelsen af et svømmebad i tilknytning til et rekreations- og sundhedscenter i kurparken. Det var stærkt favoriseret af den daværende turistminister, Ingrid Fran-zen, der gjorde tilsagn om delstatsbevillinger afhængige af, at Lyksborg valgte dette projekt.

Det gjorde Lyksborg dog ikke, men bibeholdt alligevel løftet om de 7,5 mio. EU-euro, selv om det holdt hårdt til sidst.

En lang række planlæggere, arkitekter og assistance fra selskabet Wireg skulle der til, før tilskudet blev sikret ved underskrivelsen af byggekontrakten i går. Tilsagnet om EU-tilskud stod kun ved magt til og med 2004.

Amtspræsident i Slesvig-Flensborg Amt Johannes Petersen sagde, at han som tidligere byrådsmedlem i Lyksborg gennem 29 år for første gang tror på, badbyggeriet bliver til noget.

Som noget af det eneste har partierne i byen altid været enige om, at et badeland - det vil de have.

Vandlandserfaring

Deyles direktør, Uwe Deyle, kaldte det for den dejligste kontrakt, han har set, da han satte sin underskrift på kontrakten. Det kunne han gøre, fordi der ved midnat ikke var indgået indsigelser mod projektet, hvorefter den offentlige høringsfase var udløbet.

Deyle har lavet lignende store vandlandsprojekter forskellige steder i Tyskland. Det gælder eksempelvis Hanse Dom i Stralsund, som er Mecklenburg-Vorpommerns største turistprojekt.

Deyles første badprojekt var Augsburgs Königsbrunnen, der har lagt bassinanlæg til folks forlystelser en snes år på de kanter.

Det er Tysklands sydligste termalbad, mens Deyle med byggeriet i Lyksborg kommer til at stå for driften af forbundsrepublikkens nordligste af slagsen.

Lise Kristensen


Presse Fördeland Therme Glücksburg